Tre redningsmedarbejdere dræbt i russisk droneangreb i Kharkiv
Rusland har afvist, at landet går målrettet efter civile i Ukraine. Men krigen, der startede med Ruslands invasion 24. februar 2022, har slået tusindvis af civile ihjel, sendt millioner på flugt og ødelagt adskillige byer. Foto: Sergey Bobok/Ritzau Scanpix
I alt har fire angreb ramt byen. Også den øverste etage i et boligkompleks er blevet beskadiget.
Tre redningsmedarbejdere er døde efter et russisk droneangreb i Kharkiv i Ukraine.
Det oplyser regionens guvernør samt Kharkivs borgmester ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Byen er Ukraines næststørste.
Oleh Synjehubov, Kharkivs guvernør, har oplyst, at redningsmedarbejderne blev dræbt, efter de ankom til stedet, hvor der kort forinden var sket et andet angreb.
I alt har fire angreb ramt byen. Den øverste etage i et boligkompleks er blevet beskadiget.
Kharkivs borgmester, Ihor Terekhov, har oplyst, at et af angrebene har antændt en brand.
En anden bygning er delvist kollapset, lyder meldinger.
Det har ikke været muligt for Reuters af verificere meldingerne selvstændigt.
Kharkiv bliver jævnligt ramt af droneangreb.
I slutningen af marts benyttede Rusland sig muligvis af en ny type præcisionsbombe under et angreb mod den ukrainske storby.
Mindst én person blev dræbt i angrebet, hvor også 19 andre blev såret, heriblandt en baby på tre måneder.
Angrebet førte desuden til strømafbrydelser på tværs af Kharkiv.
Rusland har afvist, at landet går målrettet efter civile. Men krigen, der startede med Ruslands invasion 24. februar 2022, har slået tusindvis af civile ihjel, sendt millioner på flugt og ødelagt adskillige byer.
Den russiske invasion i 2022 rystede mange europæiske lederes overbevisning om, at en storkrig i Europa aldrig igen kunne blive et emne efter Anden Verdenskrig med dets mange millioner døde.
Det har fået en række af landene til at haste med at genopbygge en våbenindustri, der kan forsyne deres egne hære og Ukraine med nye våben.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet