Yderligere en person, en 36-årig mand, er blevet varetægtsfængslet i forbindelse med storrøveriet i Stockholm. Han mistænkes for at have hjulpet med røveriet for en uge siden.
Samtidig er der udstedt en anholdelsesordre på en 31-årig mand, som mistænkes for at være involveret i røveriet mod en pengecentral i Stockholm. Ifølge avisen Aftonbladet har manden arbejdet på det samme fritidshjem som en anden af de mistænkte, en 29-årig mand, som blev sat på fri fod onsdag af byretten i Stockholm.
Med den 36-årige sidder nu tre mænd varetægtsfængslet i sagen. De tilbageholdes for medvirken til groft røveri. Det kan betyde, at de har været med til at transportere penge eller placeret bombeattrapper ved politiets helikopterbase ved den svenske hovedstad.
- Efterforskningen er på et tidligt stadie. Der er mange gerningsmænd involveret, siger statsanklager Sven-Erik Alhem.
To mænd, der blev varetægtsfængslet i sagen onsdag, afviser anklagerne mod dem.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet