Skuddramaet fandt sted i studenterbyen Auburn, der ligger i delstaten Alabama. Et af ofrene spillede amerikansk fodbold på skolens hold, mens de to andre ofre tidligere havde spillet på holdet.
Skuddene faldt ved University Heights, et boligkompleks for studenter, der ligger tæt ved byens universitet.
- Det er en svær tid, for det er ikke kun universitetselever og atleter, men unge mennesker. Det er seks unge mennesker, der er blevet skudt, oplyser Auburns politichef Tommy Dawson på en pressekonference søndag aften dansk tid.
Skuddramaet fandt sted sent lørdag aften amerikansk tid. Politiet har afspærret området, og ifølge radiostationen WSFA jagter man nu gerningsmanden.
Gerningsmanden er blevet identificeret som en 22-årig mand fra Montgomery, Alabama. Og ifølge politidirektøren mener man, at han stadig er i Montgomery.
Ifølge nyhedsbureauet AP var det muligvis et banalt skænderi om en pige til en studenterfest i boligkomplekset, som udviklede sig blodigt.
Et vidne fortæller, at han var med en af de dræbte, da de blev passet op af ti mænd:
- Vi forsøgte at komme væk - men det eksploderede lige op i vores ansigter, siger han til avisen The Atlanta Journal-Constitution.
- Det hele skete så hurtigt - på et sekund, tilføjer han.
Auburn, der er den største og hurtigst voksende by i den østlige del af Alabama, har en befolkning på mere end 53.000 mennesker.
Byen er hjemsted for Auburn Universitet, der har mere end 25.000 studerende og 1200 ansatte.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned