Den baskiske terrorgruppe ETA har sprængt tre bomber i hovedbyen Palma på ferieøen Mallorca. Gruppen advarede myndighederne på forhånd, og ingen kom til skade.
Ferieidyllen på den spanske ø Mallorca er brudt.
Søndag eftermiddag eksploderede tre mindre bomber i hovedbyen Palma.
Den baskiske separatistbevægelse ETA havde på forhånd advaret per telefon om, at bomberne ville blive sprængt, hvilket gav myndighederne tid til evakueringer. Der er ikke meldt om tilskadekomne.
Den første bombe eksploderede på Restaurante la Rigoletta i Palma de Mallorca. Ifølge spanske medier var der tale om en mindre sprængladning i en rygsæk, som var placeret på et toilet. Den anden bombe eksploderede ikke langt derfra på en bar. Den tredje bombe sprængtes i et underjordisk supermarked ved den centrale plads Plaza Mayor i Palma. Spansk politi havde på forhånd bedt handlende om at forlade stedet.
Sprængningerne kom samme dag, som søndagsudgaven af den baskiske avis Gara skrev, at ETA påtager sig ansvaret for en række bombeattentater, herunder attentatet ved en politikaserne på Mallorca den 30. juli, da to betjente blev dræbt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker