En 58-årig mand overlevede ikke, da han fredag blev stanget af en tyr under et tyreløb i den spanske by Albacete.
Tyrens horn gennemborede hans mave. Det skete under den årlige tyrefestival, der afholdes i den sydspanske by.
Det sker kun 11 dage efter, en 41-årig mand blev stanget i brystet under et tyreløb i Villaseca de la Sagra i det centrale Spanien. Han mistede livet.
Tre dage senere stak en tyr hornene i nakken på en 48-årig kvinde, der knaldede sit hoved i en barriere og var død. Det skete under et tyreløb i Arganda del Rey ikke langt fra Madrid.
De traditionelle tyreløb, hvor man slipper de store dyr løs i gaderne, finder hvert år sted i byer over hele Spanien.
Det mest berømte tyreløb er i Pamplona i det nordlige Spanien. Her blev 13 mennesker kvæstet i sommer. 11 af de tilskadekomne var udlændinge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde