Tre store bygninger er kollapset i centrum af den brasilianske storby Rio de Janeiro. Mindst fem er kvæstet, og et ukendt antal personer er begravet i ruinerne, oplyser borgmesteren, Eduardo Paes.
Bygningerne lå tæt på den historiske plads Cinelandia.
- Tre bygninger er kollapset, en 20-etagers bygning, en 10-etagers bygning og en mindre bygning med tre eller fire etager, oplyser Paes.
- At gå ud med et bud på det totalte antal ofre lige nu vil være ren spekulation, føjede han til.
TV-selskabet Globo News citerede redningsfolk for at sige, at der er "11 ofre - døde og sårede".
Øjenvidner fortæller, at de hørte en eksplosion i området.
Borgmesteren konstaterer, at årsagen fortsat ikke er kendt. Sandsynligvis er det "bygningsmæssige problemer", der er forklaringen, mente han.
De tre bygninger med mange kontorer faldt sammen sent onsdag, (torsdag morgen dansk tid), og der var meget få mennesker indenfor på den tid af døgnet.
Det er kendt, at de var renovationsarbejde i gang på to etager i den ene af bygningerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde