De er blevet bortført af endnu ukendte gerningsmand, som kræver, at politiet løslader nogle af deres bekendte.
Bortførelsen fandt sted i et område, hvor også danske turister tager på udflugt.
Rejseselskabet Star Tour har udflugter til stedet, men de indstiller nu alle udflugter, indtil der igen er fuldstændig styr på sikkerheden. Det siger selskabets salgsdirektør Stig Elling.
- Vi har besluttet, at vi indstiller alle udflugter til klosteret. Det skulle have været en busfuld af sted, men den er altså aflyst, siger han.
Selskabet har ligeledes aflyst alle deres udflugter til Kairo lørdag. Det har dog ingen sammenhæng med dagens bortførelser.
- Det skyldes simpelthen, at det er et-årsdagen for Mubaraks (Egyptens tidligere leder, red) fald, siger salgsdirektøren.
Han beroliger alle de danskere, som har bestilt vinterferie hos selskabet.
- Vi følger udviklingen nøje, og det er kedeligt - også for Egyptens ry som turistland. Men vi føler os fortsat helt sikre ved at sende turister derned, siger Stig Elling og fortsætter:
- Så vi gennemfører alle rejser, så længe Udenrigsministeriet ikke fraråder rejserne.
To amerikanske turister og deres egyptiske guide blev i sidste uge bortført på Egyptens Sinai-halvø i et øjensynligt forsøg på at få løsesum.
De to amerikanske turister og deres egyptiske guide kom dog hurtigt på fri fod.
I sidste måned tilbageholdt beduiner 50 tyske og britiske turister, hvis bus ved et uheld kørte ind i en vejspærring, som de havde opsat. Turisterne fik lov at køre videre efter nogle få timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde