En sejr alle tre steder vil give Romney et vigtigt rygstød og understrege hans tiltagende styrke, hvilket kan få mange ledende republikanere til at opgive deres forbehold og slutte op bag ham, selv om mange konservative ikke er sikker på, at han er en af dem.
Romney vil med en sejr alle tre steder få yderligere 95 delegerede, så han når op på over halvdelen af de 1444 delegerede, som er nødvendige for at vinde nomineringen ved partikonventet i august.
Det vil også være toneangivende for den næste store valgdag 24. april, hvor seks delstater holder primærvalg.
Romney står til at vinde fem af dem og planlægger en offensiv valgkamp i den sjette, Santorum's hjemstat, Pennsylvania.
Med en sejr inden for rækkevidde har Romney i de seneste dage hverken nævnt Santorum eller sine andre rivaler i det republikanske parti, Newt Gingrich og Ron Paul.
I stedet har Romney rettet sit skyts mod præsident Barack Obama og hans håndtering af økonomien.
- Er I klar over, at under denne præsident er det årlige antal af nystartede firmaer faldet med 100.000, lyder en tilbagevendende kritik fra Romney.
Romney har foreløbigt vundet 21 ud af 33 opgør mellem de republikanske kandidater, mens Santorum kan notere sig for 11 sejre.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker