Trekvart million ukrainere er flygtet til Rusland
Konflikten mellem Ukraine og Rusland har siden årsskiftet fået ikke færre end 730.000 personer til at forlade Ukraine og søge ophold i Rusland.
Det vurderer FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, tirsdag.
Tallet er væsentligt højere end de 168.000 personer, som har kontaktet de russiske myndigheder. Dermed tyder meget på, at et større antal ukrainere end hidtil antaget er flygtet fra kampene i den østlige del af landet.
Rusland annekterede i marts den ukrainske halvø Krim. Siden fulgte kampe i flere byer, hvor en stor del af indbyggerne er russisk-sindede.
Den ukrainske hær har indledt en militæroffensiv i Østukraine for at drive de prorussiske separatister væk fra blandt andet millionbyen Donetsk. Kampene i området har kostet hundredvis af civile livet.
Foruden de mange personer, der er flygtet ud af landet, vurderer UNHCR, at der er 117.000 internt fordrevne personer i Ukraine. Det tal vokser med cirka 1200 om dagen, lyder det.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned