Tribunal udpeger officiel vinder af omstridt valg i Honduras
Meldingen om, at siddende præsident Juan Orlando Hernandez får fire år mere på posten, udløser nye protester.
Et valgtribunal i Honduras har søndag officielt udpeget den siddende præsident, Juan Orlando Hernandez, som vinder af det omstridte valg 26. november.
Meldingen førte omgående til nye protester fra tilhængere af oppositionen, der har krævet omvalg efter beskyldninger om valgfusk.
Hernandez slog oppositionsleder Salvador Nasralla med 1,53 procentpoint, oplyser tribunalet.
- Dette betyder, at præsidenten for republikken Honduras de næste fire år er Juan Orlando Hernandez, siger tribunalets formand, David Matamoros, i en tv-transmitteret erklæring.
Matamoros understreger, at tribunalet har løst alle eventuelle tvivlsspørgsmål angående valgresultatet, og at man manuelt har omtalt adskillige stemmebokse.
Honduras blev ramt af politisk krise og voldelige demonstrationer efter valget 26. november.
Det skyldtes ikke mindst, at de første optællinger på valgdagen viste, at Salvador Nasralla var valgets vinder.
To oppositionspartier nægter at anerkende det endelige resultat.
Den tidligere præsident i Honduras Manuel Zelaya, der bakker op om Nasralla skriver på Twitter, at han nægter at anerkende Hernandez som sin præsident. Han opfordrer samtidig til nye protester.
Generalsekretær i den amerikanske samarbejdsorganisation OAS, Luis Almagro, sagde tidligere søndag, at valgresultatet stadig er omgærdet af "alvorlig tvivl".
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde