Der er måske håb om fred på vej i Libyen. Styret i hovedstaden, Tripoli, udmeldte nemlig sent torsdag klar til en våbenhvile med oprørerne - dog med den forudsætning, at oprørerne ville drøfte implementeringen af en sådan.
Det siger den libyske viceudenrigsminister, Khaled Kaaim, skriver nyhedsbureauet AFP.
- Vi er klar, men det kræver en samtalepartner så vi kan drøfte, hvordan man gennemfører det, fortæller Khaled Kaaim på et pressemøde.
Kaaim oplyser, at Libyen vil "reagere positivt på FN-resolutionen og vil vise denne vilje alt imens, vi sikrer beskyttelse af civile."
Udmeldingen kommer kort tid efter, at FN's Sikkerhedsråd torsdag aften vedtog en resolution, der tillader "alle nødvendige tiltag" for at beskytte civilbefolkningen i Libyen, herunder en flyveforbudszone.
Den indebærer også et flyveforbud for libyske fly, der ikke længere har ret til at lette, lande eller til at overflyve andre FN-landes luftrum.
Resolutionen "ekskluderer en besættelsesstyrke", så det kommer med andre ord ikke på tale at indsætte udenlandske landstyrker i Libyen.
- Denne beslutning kræver en øjeblikkelig våbenhvile og et øjeblikkeligt stop for voldelige angreb mod civile, siger den amerikanske ambassadør i FN, Susan Rice.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker