Trods fremgang i Amazonas hiver verdens lunger fortsat efter luft

Verden mistede sidste år, hvad der svarer til ti fodboldbaner af gammel tropisk skov - hvert minut.

Og til trods for fremgang i Amazonas er billedet mindre rosenrødt andre steder.

Det fastslår forskere fra ngo'en World Resources Institute (WRI) og University of Maryland.

De tropiske skove er en vigtig allieret i kampen mod klimaforandringer. De absorberer meget af det kulstof, som mennesker udleder.

Selv om flere nationer i de senere år har lovet at beskytte disse kritiske miljøer, fortsætter de store tab at tropisk skov "stædigt og konsekvent", fastslår forskerne.

Omkring 3,7 millioner hektar af primært tropisk skov gik sidste år tabt. Det svarer til et område på størrelse med det meste af Danmark.

- Verden tog to skridt frem og to skridt tilbage, når det kommer til det seneste års skovtab, siger Mikaela Weisse, direktør for WRI's globale skovovervågning.

Forskerne har fokuseret på tropiske skove på grund af deres særlige sårbarhed over for skovrydning og kapacitet til at lagre kulstof.

De bruger blandt andet satellitbilleder til at udføre deres analyse.

I Brasilien ligger omkring 60 procent af verdens største regnskov, Amazonas.

Skoven har fået tilnavnet "verdens lunger", fordi 20 procent af den ilt, vi indånder, kommer herfra.

Og ifølge forskerne er der godt nyt fra verdens femtestørste land målt på areal.

For Brasilien mistede i 2023 36 procent mindre skov end året før. Det er det laveste niveau af skovrydning siden 2015.

Forskere siger, at det i høj grad skyldes den brasilianske præsident Luiz Inacio Lula da Silvas første år på posten.

Da han blev valgt i 2022, lovede Lula, at han vil forsvare Amazonas og genoprette skovbeskyttelse.

Helt konkret lyder Lulas løfte, at han vil sætte en stopper for afskovning i 2030.

Under hans forgænger, Jair Bolsonaro, skete der en stigning i afskovning. Bolsonaro afskaffede mange miljøbeskyttelseslove.

Den tidligere præsident ønskede mere landbrug og minedrift på beskyttede arealer, fordi det ifølge ham ville løfte regionen ud af fattigdom.

At få standset skovrydningen halter det dog stadig med i området Cerrado, der er hjertet af Brasiliens landbrugsindustri.

Det sydamerikanske land er verdens største producent af sojabønner. Skoven ryddes for at dyrke soja, der ender i USA og Europa som foder til landbrugsdyr.

Også Colombia har ligesom Brasilien oplevet en positiv udvikling. Her var der en tilbagegang på omkring 50 procent i skovrydning sidste år.

Men det løser ikke problemerne ifølge forskerne.

- Det imponerende fald i skovrydning i Brasilien og Colombia blev stort set modvirket af stigninger i tabt tropisk skov andre steder, siger Mikaela Weisse.

For tredje år i træk var Bolivia ramt af rekordhøje skovtab. Det skyldes delvist en omlægning af jord til en voksende sojaindustri.

Landbrug spiller i det hele taget en stor rolle i verdens skovrydning.

I Laos, påpeger forskerne, er skovene under pres på grund af investeringer og stor efterspørgsel fra Kina.

Den Demokratiske Republik Congo mistede mere end en halv million hektar skov sidste år.

Landet er hjemsted for Congo-bækkenet - et enormt regnskovsområde med stor biodiversitet. Her absorberes mere kulstof, end der frigives.

Men området trues af palmeolie- og gummiplantager samt industriel skovhugst i stor skala.

Skal der ske noget på globalt plan, kræver det politisk handling, påpeger direktør for WRI's skovprogram Rod Taylor.

- Sidste års data viser, at lande kan skære ned på skovtab, når der er politisk vilje til at gøre det. Men vi ved også, at fremskridt kan vendes, når politiske vinde ændrer sig, siger han.

/ritzau/AFP

Palmeolie er bedre end sit ry - raps kan være værre