Trods Snowden-konflikt: USA mødes med Rusland fredag
USA melder sig klar til at mødes med Ruslands forsvars- og udenrigsminister i Washington fredag på trods af russernes beslutning om at give asyl til den sigtede amerikanske whistleblower Edward Snowden.
Konflikten om Edward Snowden, som amerikanerne kræver udleveret til retsforfølgelse, vil være et af punkterne på dagsordenen, når de to lande mødes.
Fra USA vil udenrigsminister John Kerry og forsvarsminister Chuck Hagel deltage.
- Vi har rejst spørgsmålet om Hr. Snowden med Rusland mange gange de seneste uger. Vi forventer at gøre det igen, siger talsmand for USA's udenrigsministerium, Jen Psaki.
- Vi ønsker at se Mr. Snowden vende hjem til USA. Jeg ved ikke, hvad det rent teknisk kræver, men vi ved, at de har beføjelserne til at gennemføre det.
I øjeblikket er den eftersøgte og spionage-sigtedes far Lon i gang med at planlægge et besøg hos Edward Snowden i Rusland.
Snowden forlod torsdag i sidste uge Moskvas internationale lufthavn, hvor han har opholdt sig i adskillige uger, efter han forlod sit første tilflugtssted Hongkong.
Torsdag kunne han forlade lufthavnen, efter russerne havde givet ham de nødvendige papirer.
Ruslands beslutning om at give Snowden et års asyl fik USA's præsident, Barack Obama, til at overveje, om han vil deltage i et politisk topmøde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i starten af september.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned