Tropisk storm truer lækkende oliebrønd

Sæsonens anden navngive tropiske storm i Caribien har dannet sig nær Bahamas.

Ifølge prognoserne kan uvejret Bonnie ramme olieselskabet BP's lækkende oliebrønd i Den Mexicanske Golf.

USA's nationale orkancenter oplyste natten til fredag, at Bonnie har nået en hastighed på 65 kilometer i timen.

Centrets prognoser viser, at stormen vil bevæge sig fra Bahamas rundt om det sydlige Florida, før den drejer mod nordvest og lægger sig over de centrale dele af Den Mexicanske Golf, hvor BP kæmper med at rydde op efter de massive udslip fra den lækkende brønd.

Derefter ventes uvejret at slå ind over delstaterne Louisianas og Texas' kyster.

/ritzau/Reuters

Oprydningsarbejdet efter olielækagen i Den Mexicanske Golf trues af sæsonens anden tropiske storm

Offentliggjort Sidst opdateret