Trudeau aflyser Barbados-tur på grund af jernbaneblokader
Demonstranter blokerer en jernbane i provinsen Ontario i Canada. Foto: Carlos Osorio/Reuters
Carlos Osorio/Reuters
Et milliardprojekt har ført til postyr i Canada, hvor jernbaner blokeres til støtte for oprindelige folk.
Canadas premierminister, Justin Trudeau, har aflyst en diplomatisk tur til Barbados for at tage sig af blokader, der har lagt afgørende dele af Canadas jernbanenet ned.
Det oplyser Trudeaus regeringskontor natten til mandag dansk tid.
En række aktivister har de seneste uger blokeret flere hovedruter på Canadas jernbanenet.
Det har de gjort i protest mod en planlagt naturgasledning til mange milliarder. Ledningen skal gå igennem et område tilhørende et lokalsamfund af oprindelige folk i provinsen British Columbia.
De mange blokader har blandt andet fået Canadas største togselskab, CN Rail, til at lukke for sine aktiviteter i det østlige Canada.
Marc Miller, minister for de oprindelige folk i Canada, holdt møde med flere grupper lørdag.
Han fortalte søndag i et talkshow om uroen, som på grund af dens indflydelse på økonomien ifølge ministeren kan betegnes som en national krise.
Canadiske CBC rapporterede lørdag, at mindst 66 containerskibe blev holdt tilbage i farvandet ud for British Columbia på grund af blokaderne.
- Efter regeringens forsøg på at gøre noget ved forstyrrelserne af infrastruktur landet over vil premierministeren samle en responsgruppe i morgen for at diskutere, hvad der skal gøres, meddeler Trudeaus kontor natten til mandag dansk tid.
Trudeau skulle have deltaget i en konference i Caricom, en international mellemstatslig organisation af caribiske lande.
Ledningen til knap 35 milliarder danske kroner skal føre naturgas fra den nordøstlige del af British Columbia til provinsens stillehavskyst, hvor selskabet er i gang med at bygge eksportfaciliteter.
Protesterne begyndte for alvor, efter at flere demonstranter blev anholdt
Omkring 28 procent af den 670 kilometer lange naturgasledning går igennem Wet'suwet'en-folkets traditionelle landområde.
Torsdag meldte selskabet CN Rail om over 400 aflyste tog.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde