Trudeau: Canada vil træne ukrainske kamppiloter
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, omfavner lørdag sin gæst i Kyiv, Canadas premierminister Justin Trudeau. Det er den canadiske regeringschefs andet besøg i landet siden den russiske invasion sidste år. Foto: Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters
Canadas premierminister, Justin Trudeau, lover Ukraine hjælp for 2,6 milliarder kroner.
Canada vil hjælpe med at træne ukrainske piloter. Det siger premierminister Justin Trudeau under et besøg i Ukraine.
Trudeau siger, at Canada vil deltage i en række landes bestræbelser på at uddanne og træne ukrainske kamppiloter.
Det er et løfte, som også Danmark har givet til Ukraine.
Han lover samtidig Ukraine hjælp for 375 millioner dollar (omkring 2,6 milliarder kroner).
Trudeau siger også, at Canada beslaglægger et russisk ejet Antonov-transportfly. Det landede i Canada sidste år. Flyet vil blive udleveret til Ukraine.
Trudeau og Zelenskyj havde inden omfavnet hinanden og tiltalt hinanden ved fornavn.
Det er Trudeaus andet besøg i det krigsramte land.
Han bruger anledningen til at fordømme Ruslands rolle i forbindelse med sprængningen af dæmningen Kakhovka i det sydlige Ukraine. Et anlæg, som russiske styrker har holdt besat.
Det har medført enorme oversvømmelser i området. Tusinder af mennesker er på flugt fra vandmasserne.
- Der er absolut ingen tvivl i vores sind, at ødelæggelsen af dæmningen var en direkte konsekvens af Ruslands beslutning om at invadere et fredeligt land, siger Trudeau.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde