Trump: Afskaf Obamacare nu og find på noget bedre senere
Det republikanske flertal i Senatet kan ikke blive enige om, hvad der skal afløse Obamas sundhedsreform.
Præsident Donald Trump skriver på Twitter, at republikanerne i Senatet øjeblikkeligt skal afskaffe Obamacare. Så kan de senere beslutte sig for en ny sundhedsreform.
- Hvis republikanske senatorer er ude af stand til at vedtage, hvad de arbejder på nu, så skal de øjeblikkeligt AFSKAFFE og så ERSTATTE på et senere tidspunkt, lyder det i præsidentens tweet.
Den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, måtte tidligere på ugen opgive en afstemning om at erstatte Obamacare.
Selv om republikanerne har flertal i Senatet, så kunne han ikke skaffe nok stemmer blandt sine egne til at fjerne tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform.
Det skete, efter Kongressens budgetkontor (CBO) kunne fastslå, at det republikanske forslag næste øjeblikkeligt vil betyde, at 15 millioner færre amerikanere vil være dækket af en sundhedsforsikring.
CBO er et upartisk organ, som regner på konsekvenserne af lovgivning
Frem til 1925 er det samlede tal 22 millioner.
Trump lovede under valgkampen med ét hug at afskaffe Obamacare og erstatte det med en billigere og bedre sundhedsreform.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned