Trump barberer 600 millioner dollar af kampfly-regning
Donald Trump har kritiseret F-35-flyet for at være for dyrt. Nu har han fået en lille rabat af producenten, Lockheed Martin. Foto: Free/Master Sgt. John Nimmo, Sr.
Free/Master Sgt. John Nimmo, Sr.
Amerikanerne har fået rabat på de F-35-fly, som Danmark også har besluttet sig for at købe.
Den danske regering kan muligvis skaffe sig en lille rabat på de kampfly af typen F-35, der efter planen skal afløse de nuværende F-16-fly, som flyvevåbnet råder over.
I hvert fald er det ifølge Donald Trump lykkedes for den nye amerikanske præsidents stab at forhandle kontrakten med producenten Lockheed Martin ned i pris.
Helt præcist slipper amerikanerne 600 millioner dollar (cirka 4,2 milliarder kroner) billigere, end man oprindeligt havde aftalt.
Det forklarede Trump på et pressemøde mandag, hvor han samtidig roste Lockheed Martin for at være imødekommende over for hans kritik af de dyre kampfly.
Samtidig roste han den amerikanske producent for de fremskridt, der er sket med flyet.
Rabatten er dog minimal, når man ser den i sammenligning med den samlede regning for de knap 2500 fly, som amerikanerne har bestilt
De anslås at koste mere end 300 milliarder dollar alt i alt, og dermed beløber rabatten sig til knap 2 promille.
Tidligere har Donald Trump kritiseret Lockheed Martin for at bruge for mange penge på udvikling af flyet og truet med at skifte til Boeings F-18 Super Hornet.
- F-35-programmet er ude af kontrol. Milliarder af dollar kan og vil blive sparet på militærindkøb efter 20. januar, skrev han på Twitter 12. december sidste år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned