Trump bebuder undersøgelse og fordømmer vold i Virginia
Udtalelserne fra den amerikanske præsident mandag aften dansk tid kommer efter, at han er blevet stærkt kritiseret for ikke klart at have fordømt nynazister, medlemmer af Ku Klux Klan og ekstremister, da han tog afstand fra blodige uroligheder i Charlottesville i Virginia lørdag. Foto: /ritzau/AP/Pablo Martinez Monsivais
/ritzau/AP/Pablo Martinez Monsivais
Præsidenten fordømmer Ku Klux Klan, nynazister og grupper, som tror på hvidt overherredømme.
Amerikanske myndigheder indleder en civilretlig undersøgelse af vold i Virginia, siger præsident Donald Trump i en erklæring, hvor han kalder racisme for "ondskab".
- De føderale myndigheder vil ikke spare ressourcer, når det gælder om at beskytte og forsvare amerikanske statsborgere, siger Trump, som fordømmer Ku Klux Klan, nynazister og grupper, som tror på hvidt overherredømme, som "voldsbøller".
Udtalelserne fra den amerikanske præsident mandag aften dansk tid kommer, efter at han er blevet stærkt kritiseret for ikke klart at have fordømt nynazister, medlemmer af Ku Klux Klan og ekstremister, da han tog afstand fra blodige uroligheder i Charlottesville i Virginia lørdag.
- Jeg tager afstand fra dem, som spredte vold i fanatismens og intolerancens navn i selve kernen af USA, siger Trump og tilføjer:
- Racisme er ond. Og de, som udøver vold i dens navn, er kriminelle og voldsbøller. Det gælder Ku Klux Klan, nynazister og hvide ekstremister og andre hadgrupper.
En kvinde blev dræbt og 19 andre blev såret, da en formodet nazisympatisør i sin bil kørte ind i en gruppe demonstranter, som aktionerede mod racisme.
Manden, som er sigtet for at have kørt ind i demonstranterne, blev mandag varetægtsfængslet af en domstol, som afviste at løslade ham mod kaution.
I sin erklæring appellerede Trump også om mere enhed.
- Vi må genopdage de bånd og den loyalitet, som holder sammen som amerikanere, hed det.
Trumps justitsminister, Jeff Sessions, sagde tidligere mandag, at de voldelige angreb fra nynazister, medlemmer af Ku Klux Klan og ekstremister kan betragtes som "indenlandsk terrorisme".
- Vi vil ikke tillade, at nogle af disse ekstremistiske grupper får nogen plads eller berettigelse, sagde Sessions til CBS forud for Trumps erklæring.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker