Trump beder befolkningen om at redde deres liv før ejendele
Irma er på vej mod Florida, hvor den ventes at ramme søndag morgen lokal tid. Foto: /ritzau/AP/Mike Stocker
/ritzau/AP/Mike Stocker
76.000 personer er uden strøm i Florida, mens 75.000 nu har søgt ly i blandt andet sportshaller og kirker.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, opfordrer befolkningen i Florida til at lade være med at tænke for meget over deres personlige ejendele og i stedet komme væk fra området.
Det sker i timerne inden, at den frygtede orkan Irma ventes at gå i land i Florida, hvor specielt områderne omkring Key West ser ud til at blive voldsomt ramt.
De seneste meldinger fra USA's nationale orkancenter, NHC, er, at Irma vil ramme området tidligt søndag morgen lokal tid.
- Irma er en storm med en enorm ødelæggende kraft, og jeg beder alle om at følge alle instruktioner og komme væk fra dens bane.
- Ejendomme kan erstattes, det kan liv ikke, og sikkerheden er vigtigst, siger Trump.
Floridas guvernør, Rick Scott, siger, at 76.000 mennesker er uden strøm, og at man forventer, at Irma tager til i styrke inden den rammer staten.
Mere end 75.000 indbyggere i Florida har søgt ly i sportshaller, kirker og kongrescentre.
Et af de steder, hvor store befolkningsgrupper har samlet sig, er på Palm Beach Gardens High School i Florida, hvor mere end 3000 personer er søgt hen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde