Trump beder Højesteret om at genindføre indrejseforbud
Som noget af det første efter sin tiltræden som præsident underskrev Trump et dekret rettet mod borgere fra syv lande. Det har mødt stor modstand over hele USA. Foto: /ritzau/AP/Ted S. Warren
/ritzau/AP/Ted S. Warren/arkiv
Præsidenten er ikke forpligtet til at lukke folk ind i USA, før de er blevet sikkerhedsgodkendt, lyder det.
Det Hvide Hus beder den amerikanske højesteret om at genindføre præsident Donald Trumps 90 dage lange indrejseforbud mod borgere fra seks lande med overvejende muslimske befolkninger.
Det sker, efter at indrejseforbuddet er blevet blokeret ved lavere domstole, der finder det diskriminerende mod muslimer.
Torsdag modtog Højesterets ni dommere således to hastebegæringer om at tilsidesætte kendelserne fra de lavere retsinstanser.
- Vi har bedt Højesteret om at se på denne vigtige sag og er overbeviste om, at præsident Trumps ordre er inden for hans magt til at holde nationen sikker og beskytte vores samfund mod terror, siger justitsministerens talskvinde, Sarah Isgur Flores.
- Præsidenten er ikke forpligtet til at lukke folk ind fra lande, der sponsorer eller skjuler terrorister, før han har fastslået, om de kan blive godkendt og ikke udgør en sikkerhedsrisiko for USA.
Som noget af det første efter sin tiltræden som præsident underskrev Trump et dekret rettet mod borgere fra syv lande. Fælles for landene er, at befolkningerne er overvejende muslimske.
Men i marts blev dekretet blokeret af føderale dommere i Hawaii og Maryland.
Det resulterede i, at Trumps folk fjernede Irak fra listen og reviderede forbuddet en smule. Men også den nye version blev suspenderet.
Landene omfatter Syrien, Libyen, Somalia, Sudan, Iran og Yemen.
Trumps regering har anket kendelserne. Kendelsen fra Maryland blev dog opretholdt ved en ankedomstol i Virginia for en uge siden, mens ankesagen fra Hawaii ikke er afgjort endnu.
Den amerikanske justitsminister, Jeff Sessions, siger, at indrejseforbuddet skal beskytte USA mod terrorangreb. Han har tidligere varslet, at regeringen vil tage ankesagen videre til Højesteret.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde