Trump beder Putin om at kratte smuds frem om Biden-familien
Ruslands præsident, Vladimir Putin (tv), og daværende præsident i USA, Donald Trump, da de mødtes den 28. juni 2019 i Japan. Trump har sagt, at hvis han stadig var USA's præsident, ville Putin ikke have angrebet Ukraine. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Forholdet mellem USA og Rusland er iskoldt, og nu kaster Donald Trump sig også ind i krisen. Han opfordrer Putin til at søge i fortiden for at skade Biden.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump søger igen hjælp i Moskva for at fremme sin dagsorden.
Nu beder Trump Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at offentliggøre kompromitterende oplysninger om USA's præsident, Joe Biden, der også er USA's øverstkommanderende for de væbnede styrker.
Opfordringen fra Trump kommer midt under krigen i Ukraine, der har kastet forholdet mellem Rusland og USA ud i den værste krise siden Den Kolde Krig.
Putin angreb Ukraine den 24. februar, og Joe Biden har siden haft travlt med at tømre forholdet i Nato sammen og sikre, at krigen ikke breder sig.
Trump kom med sin opfordring i et interview til det højreorienterede tv-medie JustTheNews sent tirsdag.
Annonce
Det er smuds om Hunter Biden, præsidentens søn, som Trump efterspørger.
Hunter Biden har lavet konsulentarbejde i en del lande, mens hans far var vicepræsident under præsident Barack Obama, skriver CNN.
I Rusland har Hunter Biden ifølge Trump fået 3,5 millioner dollar af Jelena Baturina, enke efter Moskvas borgmester Jurij Lusjkov.
Ingen ved ifølge Trump, hvorfor pengene blev betalt til Hunter Biden.
- Hun gav ham 3,5 millioner dollar. Jeg vil tro, at Putin ved hvorfor. Jeg synes, at han skal offentliggøre svaret, siger Trump i interviewet, der foregik i hans resort Mar-a-Lago i Florida.
- Jeg synes, at vi bør kende svaret.
Trump har længe hævdet, at Hunter Biden fik penge af Baturina i et forsøg på at få en tjeneste fra daværende vicepræsident, Joe Biden.
Det skriver nyhedsbureauet AFP, der tilføjer, at Trump ikke har beviser.
I 2019 blev der rejst rigsretssag mod Trump, som da var præsident.
Han blev anklaget for at have forsøgt at få Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til at grave smuds op om Hunter Bidens forretninger i Ukraine.
Annonce
USA truede med at tilbageholde militærhjælp for næsten 400 millioner dollar i forbindelse med Trumps forsøg på at få Biden-smuds fra Ukraine.
Trump blev frikendt.
Trump har også tidligere efterlyst hjælp fra Putin og den russiske ledelse.
Under valgkampen i 2016, hvor han senere vandt over Hillary Clinton, opfordrede han åbent Ruslands regering til at finde forsvundne Clinton-emails og offentliggøre dem.
Det var emails, der forsvandt eller blev slettet, da hun var udenrigsminister.
- Rusland, hvis I hører mig, så håber jeg, at I er i stand til at finde de 30.000 emails, der er væk. I vil sikkert blive belønnet stort af pressen, sagde Trump i juli 2016 på en pressekonference.
Donald Trump mener, at Joe Bidens søn uretmæssigt kan have fået 3,5 millioner dollar af borgmesterfruen i Moskva. Der er ingen beviser.
Billedet er fra et vælgermøde i Georgia i lørdags, hvor Trump førte kampagne for en lokal politiker. Foto: Hyosub Shin/Ritzau Scanpix
I øvrigt har Trump fortsat ikke meddelt, om han agter at stille op til præsidentvalget i 2024.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde