Trump bekræfter valg af bramfri hærchef som militær rådgiver
Mark Milley, der her ses ved et pressemøde i juli, er blevet nomineret af Donald Trump til den næste stabschef for USA's væbnede styrker. Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
USA's hærchef forfremmes til stabschef for alle væbnede styrker, hvis Senatet godkender ham.
Stabschefen for USA's hær, Mark Milley, skal ifølge præsident Donald Trump forfremmes til stabschef for alle USA's væbnede styrker. Det skriver præsidenten på Twitter.
Fredag erfarede nyhedsbureauet AP, at det bliver Mark Milley, der skal tage over, når den nuværende stabschef for hele det amerikanske militær, Joseph Dunford, træder tilbage.
Det bekræfter Trump lørdag.
- Jeg er glad for at annoncere, at den firestjernede general Mark Milley bliver stabschef for de væbnede styrker, skriver Trump på Twitter.
Den øverste ledelse af USA's væbnede styrker består af en stabschef fra hver af landets seks værn. De seks stabschefer ledes af en fælles stabschef for hele landets væbnede styrker.
Det er den post, som Milley forfremmes til. Det kræver dog, at han godkendes af et flertal i Senatet.
AP beskriver Milley som en karismatisk og udadvendt leder. Han er også kendt for at tale lige ud af posen, når han er til høringer i Kongressen.
Sidste år kaldte han det "pligtforsømmelse" fra Kongressens side, da den havde problemer med at få vedtaget en finansiering af de væbnede styrker.
Han har også erklæret, at han mener, at kvinder bør indtræde i værnepligt på lige fod med mænd.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned