Trump, brexit og valg skaber uro om europæisk økonomi
Usikkerheden omkring præsident Donald Trumps politik smitter af på EU-Kommissionens evne til at lave en sikker prognose for europæisk økonomi i år og næste år. Foto: AP/Manuel Balce Ceneta
AP/Manuel Balce Ceneta
Det ser rigtig lovende ud for europæisk økonomi. Men EU-Kommissionen synes, det er svært at lave prognoser nu.
EU-Kommissionens økonomiske vinterprognose ser egentlig rigtig lovende ud for både eurozonen og EU som helhed.
I eurozonen ventes bnp-vækst på 1,6 procent i år, mens det i hele EU er 1,8 procent.
Men kommissionen konstaterer også, at der denne gang er usædvanlig stor usikkerhed om, hvordan det skal gå med europæisk økonomi.
Det skyldes kombinationen af usikkerhed omkring den nye amerikanske administrations intentioner, om udfaldet af valg i blandt andet Frankrig og Tyskland og om de kommende brexit-forhandlinger med Storbritannien.
Det kan gå både bedre og værre end den overordnede trend i kommissionens skøn.
Men EU-Kommissionens næstformand med ansvar for euroen, Valdis Dombrovskis, konstaterer, at der er større risiko for, at det går værre. Og derfor er der grund til stadig at holde økonomien i stramme tøjler.
- Den økonomiske genrejsning i Europa fortsætter for femte år i træk. Men i disse usikre tider er det vigtigt, at europæiske økonomier bliver ved med at være konkurrencedygtige og i stand til at tilpasse sig ændrede betingelser, siger Dombrovskis i en pressemeddelelse.
Han opfordrer derfor til, at eurolandene bliver ved med at gennemføre strukturreformer og sikre, at alle grupper i samfundet får del i den forbedrede økonomi.
- Lande med højt underskud og stor gæld må fortsat arbejde for at bringe dem ned, så de bliver mere modstandsdygtige over for økonomiske chok, siger Dombrovskis.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde