Trump diskuterer økonomiske aftaler med Rusland og Putin
Donald Trump uddyber ikke, hvad de økonomiske transaktioner med Rusland handler om. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Evelyn Hockstein/Reuters
Der foregår diskussioner om "store transaktioner" mellem USA og Rusland, lyder det fra Donald Trump.
USA's præsident, Donald Trump diskuterer "store økonomiske aftaler" med Rusland og præsident Vladimir Putin.
Det skriver den amerikanske præsident på sit sociale medie, Truth Social.
- Jeg er i seriøse diskussioner med præsident Vladimir Putin om en afslutning på krigen, og derudover også store transaktioner knyttet til økonomisk udvikling mellem USA og Rusland. Samtalerne går rigtig godt, skriver Trump.
Den amerikanske præsident uddyber ikke, hvad disse transaktioner handler om.
Den melding er blevet modtaget positivt hos Rusland, der er åben for økonomisk samarbejde med USA.
Sådan lyder det fra Ruslands nyudnævnte udsending Kirill Dmitriev i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters.
- Rusland er åben for økonomisk samarbejde mellem USA og Rusland og tror, at en sådan samarbejde er nøglen til en mere modstandsdygtig global økonomi, skriver Dmitriev.
Trump har mandag mødtes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i Det Hvide Hus.
På det efterfølgende pressemøde siger Macron, at USA's genskabte relation til Rusland er en kilde til usikkerhed hos Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Macron og Frankrig godkendte sammen med de øvrige EU-lande tidligere mandag den 16. sanktionspakke mod Rusland. Det skete på treårsdagen for krigen i Ukraine.
Målet med sanktionspakken er ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's præsident António Costa at øge det kollektive pres på Rusland.
Sanktionerne har til formål at fratage Rusland indtægter fra eksempelvis eksport af aluminium samt materialer, der bruges til at føre krigen mod Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker