Trump før slutning på New York-sag: Jeg gjorde intet galt
- Højtærede dommer, jeg gjorde ikke noget galt, sagde Trump torsdag under retsmødet, hvor der var afsluttende bemærkninger. Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Trump fik lov at tale i fem minutter under afsluttende bemærkninger, før dommer afbrød ekspræsidenten.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Ekspræsident Donald Trump fastholdt torsdag under en civil retssag, at han ikke har gjort "noget galt"
I sagen, der kan få stor betydning for hans forretningsimperium, anklages 77-årige Donald Trump og hans to ældste sønner for at have pustet værdien af deres ejendomme kunstigt op.
Det skal de ifølge anklagerne have gjort for at få mere favorable betingelser hos blandt andet långivere.
- Højtærede dommer, jeg gjorde ikke noget galt, sagde Trump torsdag under retsmødet, hvor der var afsluttende bemærkninger.
- De burde betale mig.
Annonce
Delstaten New York kræver, at Trump betaler 370 millioner dollar - svarende til mere end 2,5 milliarder kroner.
Samtidig ønsker delstaten, at Trump skal få frakendt retten til at udøve ejendomsvirksomhed i New York.
Trump sidder i retten under de afsluttende bemærkninger i civil retssag i New York. Foto: Shannon Stapleton/Reuters
Trump afgav i november vidneforklaring. Her erkendte han, at hans selskab i flere tilfælde var kommet med upræcise vurderinger af ejendomme.
Torsdag ønskede Trump selv at komme med de afsluttende bemærkninger i sagen.
Det ønske blev afvist. Men den tidligere præsident fik lov til at komme med korte udtalelser efter sine advokaters afsluttende bemærkninger.
Trump fik ifølge CNN lov til at tale i fem minutter - hvor han kritiserede sagen og kaldte den en "politisk heksejagt" - inden dommeren afbrød den tidligere præsident.
Dommeren har allerede fastslået, at Trump og hans virksomhed har svindlet.
Forsvarer Christopher Kise mener dog ligesom Trump, at sagen er politisk.
- Hele sagen er en fabrikeret påstand, der bruges til at forfølge en politisk dagsorden, siger Kise.
- Det har hele tiden været pressemeddelelser og tom snak, men overhovedet ingen beviser.
Annonce
Der ventes ikke en dom torsdag. Den kommer først senere.
I og med at dommeren har fastslået, at Trump har svindlet, er spørgsmålet i højere grad, hvilket beløb Trump bliver idømt at skulle betale.
Dommen ventes næsten med sikkerhed at blive anket.
Sagen i New York er hverken den eneste eller mest alvorlige, som Trump står over for.
Der er også fire straffesager, hvor Trump har erklæret sig ikke skyldig.
I Washington og Georgia er Trump anklaget for at have forsøgt at omgøre sit valgnederlag i 2020. I Florida er Trump anklaget for sin håndtering af hemmeligstemplede dokumenter, og i New York er han anklaget i en sag om bogføring af såkaldte tys-tys-penge til en pornoskuespiller.
15. januar er der caucus - en særlig form for vælgermødeafstemning - i Iowa, hvormed den republikanske primærvalgsæson skydes i gang.
Trump er favorit til igen at blive republikansk præsidentkandidat.
Seneste artikler
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Fortsætter eftersøgningen efter Maibritt
NFH stryger direkte til tops: Storsejr med kedelig bismag
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt