Trump går til domstole: Valget er langtfra ovre
- Jeg vil ikke hvile, før det amerikanske folk har den ærlige stemmeoptælling, det fortjener, og som demokratiet kræver, siger Trump. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Medierne hjælper Biden med at stå i vejen for sandheden, siger Donald Trump i en erklæring.
USA's præsident, Donald Trump, er lodret uenig med de mange amerikanske medier, der på baggrund af prognoser, har erklæret Demokraternes Joe Biden som vinder af præsidentvalget.
Trump vil derfor prøve valgresultatet ved domstolene.
Det siger han i en erklæring
- Vi ved alle, hvorfor Joe Biden skynder sig med fejlagtigt at posere som vinder, og hvorfor hans medieallierede prøver så hårdt at hjælpe ham:
- De ønsker ikke, at sandheden kommer frem.
- Fakta er, at dette valg langtfra er ovre, siger Trump.
Trump har gentagne gange under valget hævdet, at der er foregået valgfusk. Disse påstande er der ikke fremlagt belæg for.
I erklæringen fremhæver han blandt andet, at valghandlingen ikke er foregået efter bogen i Pennsylvania.
Da amerikanske medier erklærede Biden som vinder af Pennsylvania, erklærede de ham også som vinder af præsidentvalget.
- I for eksempel Pennsylvania fik vores valgobservatører ikke meningsgivende adgang til at holde øje med optællingsprocessen. Lovlige stemmer afgør, hvem der er præsident, ikke nyhedsmedierne, siger Trump i erklæringen.
Trump oplyser, at hans kampagne mandag begynder sin sag i domstolene for "at sikre, at valglovene bliver overholdt og den retmæssige vinder udpeget".
- Det amerikanske folk har ret til et ærligt valg: Det betyder optælling af alle lovlige stemmer, og ikke at optælle ulovlige stemmer, siger Trump og fortsætter:
- Jeg vil ikke hvile, før det amerikanske folk har den ærlige stemmeoptælling, det fortjener, og som demokratiet kræver.
Joe Biden står ifølge AP's prognoser med 290 valgmænd efter sejre i Pennsylvania og Nevada. Det kræver 270 valgmænd at blive præsident. Trump står i samme prognoser til 214 valgmænd.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker