Trump gør mangeårig talsmand til chef for kommunikation
Steven Cheung har været en af Trumps nære medarbejdere siden 2016. Han bliver ny kommunikationsdirektør i Det Hvide Hus. (Arkivfoto). Foto: Seth Wenig/Ritzau Scanpix
Steven Cheung, der siden valgkampen i 2016 har været Trumps nære medarbejder, rykker med ind i Det Hvide Hus.
USA's kommende præsident, Donald Trump, har valgt den mangeårige talsmand for sin valgkampagne, Steven Cheung, som kommunikationsdirektør i Det Hvide Hus efter magtskiftet i januar 2025.
Det bekræfter Trumps overgangsteam fredag.
Under Trumps første embedsperiode fra 2017 til 2021 var Cheung direktør for strategisk respons. Det er ligeledes en kommunikationsrolle.
Han har været en nær rådgiver af Trump de tre gange, den nu 78-årige republikaner har stillet op som præsidentkandidat - i 2016, i 2020 og igen i år.
Den 42-årige Cheung er kendt for sine skarpe og ind imellem chokerende udtalelser, der afspejler hans chefs retorik, skriver mediet Politico.
Overgangsteamet meddeler videre, at Sergio Gor får ansvar for personalekontoret i Det Hvide Hus.
- Steven Cheung og Sergio Gor har været betroede rådgivere siden min første præsidentkampagne i 2016 og har fortsat med at fremme principper om America First, siger Trump i en erklæring.
Mens Steven Cheung får ansvar for kommunikationen, har Trump-lejren endnu ikke meddelt, hvem der bliver den kommende præsidents talsperson i Det Hvide Hus.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker