Trump gør nyt forsøg på at svække Obamacare
Præsident Donald Trump taler i forbindelse med underskrivelsen af sit seneste dekret på sundhedsområdet torsdag. Foto: /ritzau/AP/Evan Vucci
/ritzau/AP/Evan Vucci
Demokratisk leder beskylder Trump for at være i færd med at flå det amerikanske sundhedssystem fra hinanden.
USA's præsident, Donald Trump, har torsdag underskrevet et dekret, som skal føre til ændringer i sundhedsforsikringer under Obamacare.
Ifølge Trump vil det give millioner af amerikanere mulighed for at købe billigere sundhedsforsikringer i andre delstater.
De billigere forsikringer vil ikke dække blandt andet barselsorlov, receptpligtig medicin eller behandling for psykiske lidelser eller afhængighed.
- Omkostningerne ved Obamacare har været så uhyrlige, at det ødelægger alt i dets kølvand, sagde Trump, da han underskrev dekretet torsdag.
Den demokratiske leder i Senatet, Chuck Schumer, beskylder Trump for "egenhændigt at flå vores sundhedssystem fra hinanden".
- Efter det mislykkedes for ham at få det (Obamacare, red.) afskaffet i Kongressen, saboterer præsidenten systemet, siger Schumer i en udtalelse.
Republikanerne har længe forsøgt helt at fjerne Obamacare, der var den demokratiske præsident Barack Obamas store sundhedsreform.
Trods flere forsøg er det foreløbig ikke lykkedes Republikanerne at få skrottet Obamacare, selv om de har flertal i kongressen.
Trump siger, at torsdagens dekret kun er "begyndelsen", og at der vil komme flere tiltag fra hans regering.
Men Trump kan risikerer et par juridiske udfordringer, inden hans tiltag om billigere forsikringer kan træde i kraft.
Anklagere i flere demokratiske stater har sagt, at de vil udfordre beslutningen ved domstolene.
Kritikere af planen siger endvidere, at det kan betyde, at personer med alvorlige sygdomme kan komme til at betale en langt højere pris for sygeforsikring, end de gør i dag.
Med Obamacare blev sygeforsikringer udbredt til omkring 20 millioner amerikanere, der ikke tidligere var forsikret.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker