Trump holder alle muligheder i spil som svar til Nordkorea
- Verden har modtaget Nordkoreas seneste melding med et højt og tydeligt svar: Dette regime sender signal om foragt for dets naboer, for alle medlemmer af FN og for selv de laveste standarder for acceptabel opførsel internationalt, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet dpa. Foto: /ritzau/AP/Alex Brandon/arkiv
/ritzau/AP/Alex Brandon/arkiv
Nordkorea udviser med missiltest en foragt for naboer og hele FN, siger Donald Trump, som overvejer svar.
Alle muligheder er på bordet omkring Nordkorea, siger den amerikanske præsident, Donald Trump, efter endnu en missiltest fra det østasiatiske land.
Det ballistiske missil, der blev affyret tirsdag lokal tid, fløj over japansk territorium og landede i havet.
- Verden har modtaget Nordkoreas seneste melding med et højt og tydeligt svar: Dette regime udviser en foragt for dets naboer, for alle medlemmer af FN og for selv de laveste standarder for acceptabel opførsel internationalt, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet dpa.
Styrets "truende og destabiliserende handlinger" tjener kun til at isolere landet yderligere, siger præsidenten.
En talskvinde i Kinas udenrigsministerium har tirsdag i en appel om dialog sagt, at det ikke nytter noget at lægge pres på Nordkorea. Sanktioner er heller ikke vejen frem, lyder det fra Beijing. Dialog er svaret.
Det er første gang siden 2009, at Nordkorea har affyret et missil over japansk territorium, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Missilet styrtede i vandet 1180 kilometer øst fra Cape Erimo, der ligger på den japanske ø Hokkaido.
Missilet fløj 2700 kilometer, og det nåede en højde på 550 kilometer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned