Trump: Jeg har intet at gøre med Rusland
USA's kommende præsident afviser at have nogen relation til Rusland overhovedet. Det er det rene nonsens.
- Rusland har aldrig forsøgt at skaffe sig en klemme på mig. JEG HAR INTET AT GØRE MED RUSLAND - INGEN AFTALER, INGEN LÅN, INGENTING.
Det skriver USA's kommende præsident, Donald Trump, på Twitter efter ubekræftede oplysninger i de amerikanske medier om, at han er i lommen på Rusland.
I et efterfølgende tweet skriver Trump:
- Jeg vinder et valg, en stor "bevægelse" er bekræftet, og skurkagtige modstandere forsøger at nedgøre vores sejr med FALSKE NYHEDER. Det er en sørgelig tilstand.
Det var CNN og New York Times, som natten til onsdag bragte historien om, at Trump skal være filmet af den russiske efterretningstjeneste FSB under et sexorgie på et hotel i Moskva i 2013.
Det var med henblik på at afpresse ham.
De amerikanske efterretningstjenester har i sidste uge fortalt Trump, at der cirkulerer disse oplysninger om ham.
- Rusland har lige sagt, at den ubekræftede rapport betalt for af politiske modstandere er komplet og totalt opdigt, det rene nonsens, skriver Trump i et tweet lidt tidligere.
Det var præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, som onsdag formiddag kaldte de opsigtsvækkende oplysninger for "totalt falske".
Trumps kommende stabschef, Reince Priebus, omtaler det på Twitter som "totalt svineri".
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde