Trump joker med orkanramte Puerto Rico smadrer hans budget
- Jeg hader at sige dette. Men I har bragt uorden i vores budget, siger Trump, da han introducerer sin budgetchef, Mick Mulvaney, under et besøg i Puerto Rico, der har været ramt af en ødelæggende orkan. Foto: /ritzau/AP/Manuel Balce Ceneta/arkiv
/ritzau/AP/Manuel Balce Ceneta/arkiv
Store dele af Puerto Rico står uden strøm og rindende vand, og tirsdag har øen fået besøg af Donald Trump.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, er tirsdag landet på den orkanplagede ø Puerto Rico efter kritik af manglende støtte.
Præsidenten er blevet kritiseret for ikke i tide at sende støtte til Puerto Rico.
- Jeg er ked af at sige dette. Men I har bragt uorden i vores budget, siger Trump, da han introducerer sin budgetchef, Mick Mulvaney.
Trump er ankommet i følge med førstedame Melania Trump, skriver NBC News. Han besøger Puerto Rico for at bese de ødelæggelser, orkanen Maria har forårsaget, og for at tale med hjælpearbejdere.
Han roser Puerto Ricos guvernør for håndteringen af de kolossale udfordringer, der er opstået i kølvandet på stormens rasen.
- Helt fra begyndelsen har denne guvernør undladt at spille det politiske spil. Det gjorde han slet ikke. Han fremlagde tingene, som de var.
- På vegne af vort land vil jeg gerne takke dig, siger Trump og giver hånd til guvernør Ricardo Rosselló.
Det meste af øen er uden strøm, rindende vand og mad, ti dage efter at orkanen med enorm kraft ramte øen. Huse over hele øen ligger i ruiner, og veje er ødelagt, rapporterer amerikanske medier.
Størstedelen af øens borgere er spansktalende, og der har bredt sig en fornemmelse af, at Trump behandler dem som andenrangsamerikanere.
Indbyggerne i Puerto Rico er amerikanske statsborgere. Men øen er ikke delstat i USA. Et stort flertal har stemt for, at Puerto Rico bliver en amerikansk delstat - dog med en lav valgdeltagelse ifølge CNN.
Selv om folk på øen er amerikanske statsborgere, kan de ikke stemme ved præsidentvalg i USA.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker