Trump kalder handelsstrid for en smule smertefuld
Handelsstriden mellem USA og Kina startede, da Donald Trump indførte ekstra importtold på stål og aluminium.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger i et radiointerview, at han har et godt forhold til Kinas præsident, Xi Jinping.
Trump siger samtidig, at der kan være "en smule smerte" forbundet med den igangværende handelsstrid mellem Kina og USA.
- Vi har allerede tabt handelskrigen. Vi har ikke en handelskrig, vi har tabt handelskrigen, siger Trump i radioprogrammet Bernie & Sid på den amerikanske radiostation 77 WABC.
- Vores land kommer til at stå meget stærkere land, når vi er færdige.
Striden mellem USA og Kina startede, da Donald Trump indførte ekstra importtold på stål og aluminium.
Det ramte blandt andet Kina, som i første omgang svarede igen med en told på amerikanske produkter for tre milliarder dollar.
Senere har USA varslet en ekstra told på 50 milliarder dollar på 1300 kinesiske varer, herunder maskiner og medicin.
Som modsvar har Kina udfærdiget en liste med omkring 130 amerikanske produkter, der pålægges en ekstra told for 50 milliarder dollar, svarende til cirka 300 millioner kroner.
Det gælder blandt andet sojabønner, der er den største amerikanske eksportvare til Kina.
Sent torsdag gjorde Donald Trump det klart, at han overvejer at pålægge told for yderligere 100 milliarder dollar - godt 600 milliarder kroner - på kinesiske varer.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker