Trump kalder republikaners udtalelse for en ondsindet løgn
I et tweet angriber USA's præsident republikansk senator, der kritiserer ham for kommentarer om nationalister.
Præsident Donald Trump angriber torsdag på Twitter et medlem af sit eget republikanske parti, som har taget kraftigt afstand fra hans kommentarer til sammenstød mellem højrenationalister og demonstranter.
Trump skriver, at han ikke har draget en "moralsk sammenligning" mellem hvide hadgrupper og demonstranter i Charlottesville.
Han kalder den republikanske senator Lindsey Grahams udtalelser "en modbydelig løgn". Det er en reaktion på en kommentar fra Graham onsdag.
Her konstaterede Graham, at Trump på et pressemøde i Trump Tower i New York tirsdag havde gjort de to grupper, der stødte sammen i Charlottesville i staten Virginia lige skyldige.
Senatoren bad Trump om at bruge kræfterne på at hele et splittet Amerika i stedet.
En 32-årig kvinde blev dræbt under urolighederne og 19 såret, da en højrenationalist kørte sin bil ind i demonstranterne i Charlottesville.
De højrenationale i Charlottesville omfattede nynazister, medlemmer Ku Klux Klan og andre racistiske grupper.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker