Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven
Joe Biden fra Demokraterne og Donald Trump fra Republikanerne ventes at skulle op mod hinanden ved præsidentvalget 5. november.
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Præsident Joe Biden siger efter skyldkendelse til ekspræsident Donald Trump, at ingen er hævet over loven
Ingen er hævet over loven.
Sådan lyder det i en udtalelse fra USA's præsident, Joe Biden, og vicepræsident Kamala Harris efter skyldkendelsen til ekspræsident Donald Trump i sagen om tys-tys-penge.
Trump er torsdag som den første amerikanske ekspræsident nogensinde blevet dømt i en straffesag.
Ekspræsidenten har hele tiden nægtet sig skyldig. Det ventes, at han anker dommen.
Det er torsdag ikke afgjort, hvilken straf Trump står til. Men strafferammen på de lovovertrædelser, som han er fundet skyldig i, er op til fire års fængsel.
Biden fra Demokraterne og Trump fra Republikanerne ventes at skulle op mod hinanden ved præsidentvalget 5. november.
Begge har overlegent vundet de respektive partiers primærvalg. Formelt bliver de dog først valgt som præsidentkandidater senere på året.
Kommunikationsdirektør for Bidens kampagne Michael Tyler siger, at der kun er én måde at holde Trump fra at genindtage Det Hvide Hus.
- Det er ved valgurnerne, lyder det.
Biden vandt som bekendt over Trump i 2020.
Siden er Trump blevet involveret i i alt fire straffesager, heriblandt sagen om tys-tys-penge.
Tilsyneladende har det dog ikke haft nogen negative konsekvenser for Trumps vælgere - nærmest tværtimod.
Ifølge de seneste meningsmålinger er der således lagt op til et tæt opgør.
Talsperson for en afdeling i Det Hvide Hus Ian Sams siger i en udtalelse, at præsidentkontoret respekterer kendelsen og ikke har yderligere kommentarer.
Trump har efter torsdagens kendelse udtalt, at sagen er politisk motiveret. Det har han intet belæg for.
- Dette blev udført af Biden-regeringen for at såre eller skade en politisk modstander, lyder det ifølge mediet CNN.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde