Trump lander i Paris forud for stor Bastillefejring
Terror er blandt punkterne på dagsordenen, når den amerikanske præsident mødes med Emmanuel Macron.
Air Force One er landet i Paris, og den amerikanske præsident, Donald Trump, har dermed indledt et to dages besøg i Frankrig.
Her skal han blandt andet mødes med den franske præsident, Emmanuel Macron, og fredag være æresgæst ved den franske nationaldag, Bastilledagen.
Efter at være landet torsdag morgen er Trump taget til den amerikanske ambassadørbolig i Paris, hvor han skal mødes med amerikanske militærfolk.
Senere skal han besøge museet Les Invalides med den franske præsident, Emmanuel Macron.
De to præsidenter skal diskutere mulige løsninger på konflikten i Syrien og tiltag mod terror. Et møde, der munder ud i en pressekonference senere.
Forholdet mellem de to præsidenter har ikke det bedste udgangspunkt.
Præsidenterne er uenige om handel såvel som klimaforandringer.
Særligt Trumps beslutning i sidste måned om at trække USA ud af klimaaftalen har betydning, eftersom aftalen blev underskrevet af verdenslederne i netop Paris.
I forbindelse med sin udtræden af aftalen lød det symbolsk fra Trump, at "han var valgt til at repræsentere indbyggerne i Pittsburgh, ikke Paris".
Trumps forhold til Paris er yderligere anstrengt af udtalelser om konsekvenserne af de mange attentater, som byen har lidt under.
- Paris er ikke Paris længere, sagde Trump i februar, hvor han også gav udtryk for, at Paris er blevet ødelagt af terrortrusler.
Den amerikanske præsident har dog understreget, at han vil sætte hårdt ind mod terror. Et standpunkt som de to præsidenter sandsynligvis vil kunne enes om.
Lykkedes det ikke for Macron at overbevise Trump om Paris' storhed i første omgang, er der sat ind med en charmeoffensiv torsdag aften.
Her skal lederne og deres koner slutte dagen af med en storslået middag i toppen af Eiffeltårnet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned