Trump: Møder om handelskonflikt med Kina går godt
USA og Kina holder i denne måned møder om handelskonflikten mellem de to lande. Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Kevin Lamarque/Reuters
Der er optimisme at spore hos præsident Donald Trump om møder i handelskonflikt med Kina.
Præsident Donald Trump ser optimistisk på forhandlinger mellem USA og Kina på handelsfronten.
Kina er ivrig efter at lande en aftale, lyder meldingen fra den amerikanske præsident, i en række opslag på Twitter.
- Møderne går godt, skriver præsidenten inden mødet.
En endelig aftale vil ikke efterlade "noget" uløst, når forhandlingerne er færdige, lyder det videre fra præsidenten.
Men sådan en aftale kan kun blive til virkelighed, hvis han mødes med sit kinesiske modstykke, præsident Xi Jinping.
- Kina vil ikke have en stigning på toldafgifter, og de føler, at de vil levere bedre, hvis de indgår en aftale. Det har de ret i, skriver Trump ifølge AFP.
Det er endnu uvist, hvornår det angiveligt planlagte møde mellem de to ledere skal finde sted.
Men hvis de to nationer skal lande en aftale, så er det afgørende, at Kina åbner sit marked til amerikansk fabriksvirksomhed, landbrug og andre industrier.
- Uden det vil en aftale være uacceptabel, skrev Trump på Twitter ifølge Reuters.
Senere torsdag skal præsidenten efter planen mødes med den kinesiske vicepræsident, Liu He.
Trump og Xi Jinping blev i december enige om at give hinanden 90 dage til at forhandle sig frem til en fælles løsning.
På den måde ville de undgå en eskalering af det, der bliver kaldt handelskrigen mellem verdens to største økonomier.
Trump har varslet toldstigninger på kinesiske varer, hvis de to lande ikke får løst deres handelsstrid inden den 2. marts.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde