Trump og Putin mødes til deres første topmøde i Finland
Krigen i Syrien og krisen i Ukraine skal drøftes på topmøde med Vladimir Putin, har Donald Trump fortalt.
USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, holder 16. juli topmøde i Helsinki, hvor de skal tale om Syrien, Ukraine og de bilaterale relationer.
Det bekræfter både Kreml og Det Hvide Hus.
Udmeldingen, der kommer på samme tid fra Washington og Moskva, følger, dagen efter at Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, mødtes med russiske diplomater i Moskva for at forberede topmødet.
Under mødet forleden mellem Bolton og Putin skal Putin ifølge den russiske regeringsrådgiver Jurij Usjakov have forsikret USA om, at Rusland ikke blandede sig i den amerikanske valgkamp i 2016.
Det fastslog USA's efterretningstjenester ellers i en rapport fra januar 2017.
Putin og Bolton drøftede også en erklæring om et forbedret forhold mellem USA og Rusland.
Men de talte ifølge Usjakov ikke om de sanktioner, som både USA og EU opretholder over for Rusland efter den russiske annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014.
Det er det første egentlige topmøde mellem de to præsidenter, som dog flere gange har stukket hovederne sammen ved internationale møder.
Donald Trump er 11.-12. juli i Europa til topmøde i Nato. Det holdes i Bruxelles.
Præsidenten rejser derefter på officielt besøg i Storbritannien 13. juli. Her skal han mødes med premierminister Theresa May og drikke te hos dronning Elizabeth.
Trump sagde onsdag, at det er godt at være på god fod "med Rusland og Kina og alle".
På topmødet i Helsinki skal de to ledere blandt andet drøfte krigen i Syrien og konflikten i Ukraine, har Donald Trump sagt. Der er også "mange andre emner" på dagsordenen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde