Trump om død amerikaner: Der skete grusomme ting i Nordkorea
Otto Warmbier mistede bevidstheden i en arbejdslejr i Nordkorea, og i sidste uge blev han sendt hjem til USA i koma. Mandag døde han omgivet af sin familie hjemme i Cincinnati, Ohio. Foto: /ritzau/AP/Sam Greene
/ritzau/AP/Sam Greene
I det mindste fik vi ham, siger præsidenten om Otto Warmbier, der døde efter ophold i nordkoreansk fangelejr.
Der er sket grusomme ting i det brutale Nordkorea.
Sådan lyder konklusionen fra USA's præsident, Donald Trump, i kølvandet på den 22-årige amerikanske Otto Warmbiers død mandag.
Den 22-årige studerende blev i sidste uge løsladt fra en arbejdslejr i Nordkorea efter 18 måneders fangenskab.
Han blev i marts sidste år idømt 15 års hårdt strafarbejde af den nordkoreanske højesteret for at have stjålet en politisk plakat fra et hotel i hovedstaden Pyongyang.
- Det er et brutalt regime, siger Donald Trump efter Warmbiers død.
- Der er sket grusomme ting, men i det mindste fik vi ham hjem til sine forældre.
Otto Warmbier mistede angiveligt bevidstheden i fangelejren sidste forår, og i sidste uge blev han sendt hjem til USA i koma. Nordkorea forklarede løsladelsen med "humanitære årsager".
Tiden i arbejdslejren gav Otto Warmbier alvorlige hjerneskader, konkluderede lægerne i hans hjemby, Cincinnati, men det var uklart, hvad der var skyld i skaderne.
Han kunne åbne øjnene og blinke, men han viste ifølge lægerne ingen tegn på at kunne forstå sine omgivelser.
- Ottos skæbne styrker min administrations beslutning om at forhindre, at sådanne tragedier rammer andre uskyldige ofre i hænderne på et regime, som ikke respekterer retsstatsprincippet eller grundlæggende menneskelig anstændighed.
- USA fordømmer brutaliteten i det nordkoreanske regime, mens vi sørger over det seneste offer, skriver Donald Trump i en formel udtalelse.
Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, siger, at USA holder Nordkorea ansvarlig for Otto Warmbiers død, og kræver at tre andre amerikanere, der bliver tilbageholdt i Nordkorea, bliver frigivet.
Efter Warmbiers død oplyser det Kina-baserede rejsebureau Young Pioneer Tours, som arrangerede den unge amerikaners rejse til Nordkorea, at det ikke længere vil tage amerikanske turister med til det isolerede land.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker