Trump overvejer at terror-stemple Det Muslimske Broderskab
En gruppe ledet af Michael Flynn (billedet), der er præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver, ønsker ifølge kilder at føje Det Muslimske Broderskab til USA's liste over udenlandske terrororganisationer (arkivfoto). Foto: AP/Andrew Harnik
AP/Andrew Harnik
Præsidentens sikkerhedsrådgiver vil føje broderskabet til USA's liste over udenlandske terrororganisationer.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, overvejer angiveligt at erklære Det Muslimske Broderskab for en terrororganisation.
Det oplyser flere amerikanske embedsmænd og folk tæt på Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.
En gruppe ledet af Michael Flynn, der er præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver, ønsker således at føje broderskabet til USA's liste over udenlandske terrororganisationer.
Det oplyser unavngivne kilder.
- Jeg ved, at det er blevet drøftet. Jeg går ind for det, siger en af Donald Trumps rådgivere, der ønsker at være anonym.
Andre af Trumps rådgivere mener derimod, at Det Muslimske Broderskab har udviklet sig fredeligt i flere lande.
Ifølge Reuters frygter disse rådgivere tilsyneladende, at det vil komplicere USA's forhold til Tyrkiet, hvis broderskabet tilføjes terrorlisten. Det skriver Reuters.
Tyrkiet er en vigtig allieret for USA i kampen mod Islamisk Stat.
Det Muslimske Broderskab i Egypten er landets ældste islamistiske bevægelse.
I 2013 blev organisationen udpeget som en terrororganisation i Egypten. Også Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har udpeget broderskabet som en terrororganisation.
Under en høring i Senatet har Trumps ønske til sin udenrigsminister, Rex Tillerson, kaldt Det Muslimske Broderskab for "en agent for radikal islam".
Nogle grene af broderskabet - herunder den palæstinensiske gruppe Hamas - har udøvet vold, ligesom at lederen af al-Qaeda, Ayman al-Zawahiri, tidligere har været medlem af Det Muslimske Broderskab. Det skriver Reuters.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet