Trump skærper retorikken mod handelspartnere i EU og Canada
Donald Trump har startet en strøm af angreb mod allierede, efter at han trak USA's opbakning til G7-erklæring.
USA's præsident, Donald Trump, fortsætter sine angreb mod Canada og EU på Twitter.
Trump skriver, at den canadiske premierminister, Justin Trudeau, "spiller såret", efter at Trump har kritiseret ham for at være "uærlig og svag".
- Fair handel må kaldes fjollet handel, hvis handlen ikke er gensidig, skriver han på Twitter fra Singapore, hvor han tirsdag skal mødes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.
Opsangen kommer, efter at Trump natten til søndag trak USA's opbakning til G7-erklæringen, som kunne mindske risikoen for en handelskrig mellem USA og andre lande.
Trump begrundede sit valg med, at Canadas premierminister, som var vært for det to dage lange møde mellem lederne fra G7-landene, fra 1. juli vil pålægge USA toldsatser, der svarer til dem, som USA har pålagt Canada.
Han tilføjer på Twitter, at Canada har et handelsoverskud på omkring 100 milliarder dollar på handlen med USA.
- Hvorfor skulle jeg som præsident for USA tillade andre lande at fortsætte med at lave massive handelsoverskud, som de har gjort i årtier, mens vores landmænd, arbejdere og skatteydere betaler så stor og unfair en pris?, skriver han.
Kritikken fra Trump rettes dog ikke kun mod Canada. Også landene i EU står denne gang for skud.
- Og oven i det betaler USA næsten alle omkostningerne til Natos forsvarsbudget for mange af de lande, som snyder os i handlen (de betaler kun en fraktion af omkostningerne og griner!), skriver han.
Særligt fremhæver han Tyskland som et grelt eksempel.
- Tyskland betaler en procent (langsomt) af landets bnp til Nato, mens vi betaler fire procent af et meget større bnp. Vi beskytter Europa med et stort finansielt underskud og bliver uretfærdigt snydt i handel. Forandring er på vej, skriver han.
- Beklager, men vi kan ikke længere lade vores venner eller fjender udnytte os i handel.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker