Trump-skeptikere tvinger canadisk immigrationsside i knæ
Det tyder på, at flere amerikanere hellere vil flytte til Canada eller New Zealand frem for at blive i USA med Donald Trump som præsident. Foto: AP/Rogelio V. Solis
AP/Rogelio V. Solis
Med udsigten til Donald Trump som præsident i USA er Canadas hjemmeside for immigration brudt sammen tirsdag.
Det tyder på, at nogle amerikanere mente det alvorligt, da de under valgkampen truede med at flytte til Canada, hvis den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, gik hele vejen til Det Hvide Hus.
I hvert fald har et overvældende stort antal amerikanske brugere tirsdag aften lokal tid klikket sig ind på den canadiske immigrationsmyndigheds hjemmeside. Det har fået den til at bryde sammen.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
I takt med at Donald Trump mere og mere ligner en sejrherre, er hjemmesiden gået ned med jævne mellemrum.
Det har ikke været muligt for Reuters at få en kommentar fra de canadiske myndigheder, men på Twitter er hjemmesidens problemer blevet bemærket af mange brugere.
Efter at flere amerikanere - ofte i spøg - under valgkampen har sagt, at de vil immigrere til Canada, hvis Trump bliver præsident, er idéen blevet hilst velkommen i en række canadiske samfund.
I februar markedsførte øen Cape Breton på Canadas atlanterhavskyst sig således selv som et fredeligt tilflugtssted for amerikanere, der ikke ønsker at leve i USA med Donald Trump som præsident.
Det ser også ud til, at mange amerikanere er interesseret i at flytte til New Zealand med udsigten til en præsident, der hedder Donald Trump.
Således har den hjemmeside i New Zealand, der behandler opholdstilladelser og visa til studerende, siden 1. november modtaget 1593 ansøgninger fra amerikanske statsborgere.
Det er mere end 50 procent flere på en enkelt uge sammenlignet med antallet af ansøgninger i løbet af en almindelig måned.
Samtidig er antallet af amerikanske besøgende i New Zealand steget med næsten 80 procent til 41.000 fra 7. oktober til 7. november i forhold til samme periode sidste år.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde