Trump stempler Joe Biden som landsfjende på vælgermøde
USA's præsident er en "fjende af landet", siger tidligere Donald Trump på et vælgermøde natten til søndag dansk tid. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix
Donald Trump langede verbalt ud efter Biden på vælgermøde i den amerikanske delstat Pennsylvania søndag nat.
Det var et brølende publikum, som var mødt op i den lille by Wilkes-Barre i delstaten Pennsylvania for at høre ekspræsident Donald Trump tale natten til søndag dansk tid.
Og beskyldningerne mod Demokraterne og nuværende præsident Joe Biden var voldsomme og blev leveret i høj frekvens.
- Han er en fjende af landet. I ønsker at kende sandheden. Landets fjende er ham, sagde Trump om præsident Biden.
Beskyldningerne kom som modsvar til Biden, som i en tale tidligere på ugen advarede mod Donald Trump og den yderste republikanske højrefløj, som han kaldte farlige for landets demokrati.
- Republikanerne og Maga-bevægelsen (Make America Great Again, Donald Trumps valgslogan i 2016, red.) er ikke dem, som prøver at underminere demokratiet.
- Det er os, som prøver at redde vores demokrati, ganske enkelt. Faren mod demokratiet kommer fra den yderste venstrefløj, ikke fra højrefløjen, fortsatte Trump.
Den kontroversielle tidligere præsident langede desuden ud efter Joe Bidens regering, efter at det amerikanske forbundspoliti, FBI, for få uger siden ransagede hans hjem i delstaten Florida.
Det på trods af, at det amerikanske justitsministeriums og FBI's virke ikke hænger sammen med, hvem der sidder i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet AFP.
Men Trump kalder ransagningen for magtmisbrug.
- Der kan ikke være et klarere eksempel på de enormt alvorlige trusler mod den amerikanske frihed end for bare et par uger siden, hvor I var vidner til et af de værste tilfælde af magtmisbrug af en regering i amerikansk historie, sagde Trump.
Selv om et valg til det amerikanske præsidentkontor ikke står for døren, er der alligevel gået valgkamp i den i USA.
Midtvejsvalget går i gang til november. Her skal amerikanerne vælge en del af landets parlamentarikere for de næste fire år.
Demokraterne sidder for tiden på et flertal i Repræsentanternes Hus, mens de snævert har magten i Kongressens andet kammer, Senatet, hvor de typisk får støtte fra to løsgængere og vicepræsident Kamala Harris' afgørende stemme.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker