Trump tager Twitter med i Det Hvide Hus
- Twitter er Donald Trumps direkte forbindelse til kommunikation med amerikanerne. Jeg tror, at hans brug af navnligt sociale medier som præsident vil være noget, som ingen har set før, siger pressetalsmand for den kommende amerikanske præsident. Foto: AP/Evan Vucci
AP/Evan Vucci
Twitter vil være et virkelig spændende aspekt ved præsidentposten, siger Donald Trumps pressechef.
Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, vil blive ved med at bruge det sociale medie Twitter som en aktiv kommunikationskanal, når han sidder i Det Hvide Hus, siger hans talsmand.
- Det vil være et virkelig spændende aspekt ved jobbet, siger den kommende pressechef i Det Hvide Hus, Sean Spicer, i et interview med tv-stationen Wpri i delstaten Rhode Island.
- Det er hans direkte forbindelse til kommunikation med amerikanerne. Jeg tror, at hans brug af sociale medier vil være noget, som ingen har set før, siger Spicer.
- Han vil have en direkte kanal til befolkningen, hvor han kan tale om sagerne frem og tilbage. Han kan give udtryk for sine tanker og ideer og høre, hvad folket mener på en måde, som det aldrig er sket før, pointerer Spice og tilføjer:
- Jeg mener, at han kommunikerer på en langt mere omfattende måde end andre.
Trump brugte Twitter, når han under valgkampen ville give udtryk for sin utilfredshed med medierne, og han har fortsat med at bruge Twitter efter, at han vandt præsidentvalget den 8. november.
I en række tweets mandag hævdede Trump, at der blev brugt flere penge i julen end normalt på baggrund af hans valgsejr. Han insisterede samtidig på, at Obama "PÅ INGEN MÅDER" kunne have vundet, hvis han havde haft mulighed for at stille op ved valget.
Spicer har blandt andet været chefstrateg og kommunikationschef i Det Republikanske Parti, hvor han har arbejdet siden 2011.
Trump har også over for Twitter kritiseret FN for ikke at leve op til dets potentiale, og han hævder, at FN har fejlet i forsøget på at løse globale problemer.
- FN er bare er en klub, hvor folk mødes, snakker og hygger sig, sød de hårde ord fra den kommende præsident i et Tweet tidligere på ugen.
Det kritiske tweet kom få dage efter, at FN vedtog en resolution, som Trump mener, at USA burde have sat sig imod. Resolutionen skal få Israel til at stoppe bosættelser i de besatte palæstinensiske områder.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde