Trump tog tre stik ud af fire mulige hjem i nat
Med sejren i Hawaii blev det til tre i alt til Donald Trump ved nattens primærvalg. Ted Cruz vandt Idaho.
Donald Trump har vundet Republikanernes nominering i delstaten Hawaii. Det rapporterer AFP, efter at 51 procent af stemmerne onsdag morgen dansk tid er talt op.
Dermed blev det til tre sejre i nat til frontløberen, som også fik flest stemmer i Mississippi og Michigan.
- Tak, Hawaii, skriver Trump på Twitter.
Fordelingen af de delgerede fra Hawaii er endnu ikke afgjort, men det var ventet, at Trump ville vinde USA's 50. stat.
Sejren i Hawaii er Trumps 15. i Republikanernes primærvalg frem mod præsidentvalget 8. november. Dermed ligger han stadig klart i front i Republikanernes kapløb om at blive partiets endelige kandidat.
Da det natten til onsdag dansk tid stod klart, at Trump ville vinde Mississippi og Michigan, kunne rigmanden da heller ikke lade være med at stikke til sine konkurrenter.
- Jeg er den eneste, der gjorde det godt i aften. Kun Donald Trump vandt i aften. Selv Megyn Kelly har sagt det. Tak Megyn, sagde Trump med henvisning til Fox News-værten, som han tidligere har haft sammenstød med.
Trumps nærmeste rival, Ted Cruz, tog sejren i Idaho i nat, hvilket er hans syvende sejr i alt.
Hidtil i Republikanernes primærvalg har Marco Rubio vundet en enkelt delstat samt et territorium, mens John Kasich endnu ikke har vundet et primærvalg eller vælgermøde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned