Trump vælger Marco Rubio som kommende udenrigsminister
Matt Gaetz er nomineret som justitsminister i Trumps regering. (Arkivfoto). Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Ud over at pege på Rubio som ny udenrigsminister nominerer Trump partifællen Matt Gaetz som justitsminister.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
USA's kommende præsident, Donald Trump, nominerer senator for Florida Marco Rubio som ny udenrigsminister.
Derudover peger Trump på Matt Gaetz, der er medlem af Repræsentanternes Hus, som USA's kommende justitsminister.
Det oplyser Trump i udtalelser ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Om Marco Rubio siger Trump:
- Han bliver en stærk forkæmper for vores nation, en sand ven af vore allierede og en frygtløs kriger, der aldrig vil bøje sig for vore fjender.
Annonce
Med nomineringen står Marco Rubio til at blive den første latinamerikaner, som indtager den magtfulde post som udenrigsminister.
53-årige Marco Rubio har siddet i Senatet for Florida siden 2011.
Marco Rubio er blevet nomineret som USA's kommende udenrigsminister. (Arkivfoto). Foto: Joe Skipper/Reuters
Han er i øjeblikket næstformand for Senatets udvalg for udenlandske efterretninger og er en del af komitéen for udenrigsanliggender.
En af de udfordringer, der ventes at stå højt på Rubios dagsorden, er krigen i Ukraine. Et andet uundgåeligt emne bliver Israels krig mod den militante bevægelse Hamas i Gaza og mod Hizbollah i Libanon.
Under et interview med NBC News har Rubio tidligere udtalt, at Ukraines fokus bør være på at forhandle en aftale på plads med Rusland i stedet for på at genvinde de dele af Ukraine, som Rusland har indtaget.
I foråret stemte Rubio nej til en militær hjælpepakke til Ukraine på 95 milliarder dollar.
Matt Gaetz, der nomineres som justitsminister, skal ifølge Trump genvinde kontrollen med USA's grænser, opløse kriminelle organisationer og genoprette tilliden til justitsministeriet.
Gaetz tilhører højrefløjen i Det Republikanske Parti.
Donald Trump er de seneste dage begyndt at udfylde pladserne i sin kommende regering.
Allerede natten til tirsdag oplyste kilder til Reuters, at Rubio stod til at blive udpeget til posten. Men først onsdag er det blevet bekræftet.
Annonce
Inden ministrene - herunder Marco Rubio og Matt Gaetz - kan tiltræde, skal valget af dem godkendes af Senatet.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub