Trump varsler stort nyt om amerikansk skattereform
USA's præsident, Donald Trump, varsler snarligt nyt om en amerikansk skattereform (Arkivfoto). Foto: /ritzau/AP/Andrew Harnik
/ritzau/AP/Andrew Harnik
USA's præsident, Donald Trump, meddeler, at han kommer med "stor" meddelelse om en skattereform i næste uge.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, lover fredag aften, at han omsider er klar til at fremlægge nyt om en amerikansk skattereform.
- Vi kommer til at have en stor meddelelse på onsdag angående en skattereform. Processen begyndte for lang tid siden, men formelt går den rigtigt i gang på onsdag, lyder det fra Donald Trump.
Præsidentens udmelding kommer under et besøg i USA's finansministerium.
Nyheden om snarligt nyt angående en skattereform blev i første omgang rapporteret af nyhedsbureauet AP i forbindelse med et Trump-interview.
Her fremgik det, at Trumps udmelding kom som en overraskelse for flere af præsidentens lobbyister og støtter i kongressen. De havde angiveligt ikke nogen idé om, hvad Trumps "store meddelelse" indeholder.
En embedsmand fra Det Hvide Hus har i forbindelse med Trumps udtalelse sagt, at der muligvis ikke kommer en melding om en skattereform onsdag.
- Præsidenten siger det, som han hele tiden har sagt: At han vil lave en skattereform hurtigst muligt, samtidig med at han laver den ordentligt.
Trumps meddelelse får varme ord med på vejen fra formanden for skattekomitéen i Repræsentanternes Hus, Kevin Brady.
- Jeg sætter pris på præsidentens lederskab og stærke vilje til at gennemføre en omfattende skattereform, lyder det fra Kevin Brady.
Fredag underskrev Trump i øvrigt et dekret, der instruerede finansministeriet i at gennemgå tidligere præsident Barack Obamas reguleringer af skattesystemet de sidste 18 måneder af Obamas periode som præsident.
Donald Trump og republikanerne i kongressen ser en skattereform som det bedste værktøj til at forhindre, at amerikanske firmaer benytter sig af skattefordele og eksempelvis rykker hovedkvarterer til andre lande.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned