Trump vil give sine børn adgang til statshemmeligheder
Flere af Donald Trumps børn har været med på republikanerens valgturné. Nu vil han tilsyneladende give dem en central rolle i Det Hvide Hus. Foto: AP/Manuel Balce Ceneta
AP/Manuel Balce Ceneta
Donald Trump vil ifølge amerikanske medier give sine børn landets højeste sikkerhedsgodkendelse.
USA's kommende præsident, Donald Trump, vil tilsyneladende gerne have sine børn med på råd, når han i fremtiden skal tage stilling til vigtige spørgsmål om landets sikkerhed.
Ifølge CBS News har Donald Trumps stab bedt administrationen i Det Hvide Hus undersøge muligheden for, at hans børn får den højeste sikkerhedsgodkendelse og dermed adgang til statshemmeligheder.
Rent praktisk vil det ifølge CBS News kræve, at børnene har en rolle som en af Donald Trumps vigtigste sikkerhedsrådgivere.
Dog kan Donald Trump - når han tiltræder som USA's præsident til januar - selv ansøge om godkendelsen til børnene.
Børnene skal i givet fald gennemgå et omfattende baggrundstjek.
Særlige regler for nepotisme forhindrer Donald Trump i at ansætte sine børn i Det Hvide Hus.
Men ifølge reglerne behøver man ikke være ansat af regeringen for at få sikkerhedsgodkendelsen.
Flere af Donald Trumps børn var en integreret del af republikanerens valgkampagne. Det gælder datteren Ivanka, sønnerne Eric og Donald Jr. samt svigersønnen Jared Kushner.
De har dog alle meddelt, at de ikke får formelle stillinger for Trumps kommende regering.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde