Trump vil have tidligere rådgiver i USA's centralbank
USA's præsident, Donald Trump, lander i Florida fredag. Her bekræfter han, at han vil nominere sin tidligere kampagnerådgiver Stephen Moore til en af de to ledige pladser i den amerikanske centralbanks styrelse. Foto: Kevin Lamarque/Reuters
Kevin Lamarque/Reuters
USA's præsident nominerer en åbenmundet kritiker af centralbanken til en plads i bankens styrelse.
Præsident Donald Trump vil nominere sin tidligere kampagnerådgiver Stephen Moore til en plads i den amerikanske centralbanks styrelse.
Det bekræfter Donald Trump fredag over for en række journalister i Florida.
- Han vil være glimrende i den amerikanske centralbank, lyder det fra Trump.
59-årige Stephen Moore er konservativ økonomisk kommentator. Han har støttet Trump siden valget i 2016, hvor han under præsidentkampagnen rådgav Trump om økonomisk politik.
I oktober 2018 udgav han en bog sammen med økonomen Art Laffer med titlen "Trumponomics: Inside the America First Plan to Revive Our Econonomy". Her bakker han op om Trumps økonomiske politik.
Stephen Moore har i flere omgange været kritisk over for den politik, den amerikanske centralbank fører.
Han er desuden tidligere cheføkonom i den konservative tænketank Heritage Foundation.
Donald Trump har tidligere udtalt, at han overvejede at fyre centralbankens formand, Jerome Powell, på grund af utilfredshed over bankens politik.
Stephen Moore har også udtrykt kritik af Powell, som Donald Trump selv pegede på som formand.
Der er to ledige pladser i centralbankens syv mand store styrelse. Når Moore formelt er blevet nomineret af præsidenten, skal han igennem en godkendelseshøring i Senatet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde