Trump vil sende alle illegale migranter hjem straks
- Vores system (for migranter, red.) er en hån imod god immigrationspolitik og imod lov og orden. De fleste børn kommer uden forældre, skriver Donald Trump på Twitter. Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Olivier Douliery/arkiv/Ritzau Scanpix
Der er ikke brug for en dommer, når folk kommer illegalt til USA. De skal returneres straks, siger Trump.
Den amerikanske præsident vil udvise alle mennesker, som illegalt kommer ind i USA, og det skal ske straks uden juridiske procedurer.
- Vi kan ikke tillade alle disse mennesker at invadere vort land. Når en person kommer ind, så må vi straks - uden dommer og retssag - sende dem tilbage, hvor de kom fra, skriver Donald Trump på Twitter.
Trump, som har været under stærkt pres internt for sin migrationspolitik, kalder den nuværende praksis en hån.
- Vores system er en hån imod god immigrationspolitik og imod lov og orden. De fleste børn kommer uden forældre, skriver præsidenten.
En debat om migranter ved grænsen til Mexico har fyldt meget i amerikanske medier de seneste uger.
En række tidligere præsidentfruer har efterfulgt af Donald Trumps egen kone, Melania Trump, sat fokus på, hvordan børn skilles fra deres forældre ved grænsen og placeres i interimistiske lejre.
Det fik Trump til at beslutte, at man skulle ændre praksis. I weekenden har det amerikanske grænsepoliti indledt arbejdet med at genforene børn og forældre.
522 børn er blevet genforenet med deres forældre. 2053 børn holdes fortsat i centre.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde